“Faker” er årets e-sportsspiller

Ved the Game Awards i nat vandt den populære koreaner titlen som årets bedste e-sportsspiller foran “NiKo” og “coldzera” fra CS:GO.

Skrevet af Miki Jørgensen

I nat løb the Game Awards af stablen, hvor spillene og aktørerne blev hyldet for deres præstationer gennem året. Og skulle mange være i tvivl om, hvor stor en personlighed Lee “Faker” Sang-hyeok er på e-sportsscenen, blev man lidt klogere på det.

Han vandt titlen foran de to store CS:GO-spillere, Kuro “KuroKy” Salehi Takhasomi fra DOTA2 og Je-hong “ryujehong” Ryu fra Overwatch.

Der blev også givet priser til årets e-sportsspil, som Overwatch vandt foran League of Legends og CS:GO, og Cloud9 tog prisen hjem for årets e-sportsorganisation på tværs af alle grene.

“Dr. DisRespect” vandt prisen for årets trending gamer foran blandt andet “shroud”. Mens måtte PUBG og Super Mario Odyssey også se sig slået af The Legend of Zelda: Breath of the Wild i årets spil.