Ad billede
FalleN er utilfreds med træningscomputerne til Majoren. Foto: Adela Sznajder via DreamHack

FalleN kritiserer FACEIT for dårligere computere til Majoren

FACEIT Majoren er i fuld gang, men de tekniske problemer er endnu ikke fikset. Denne gang er det MIBRs Gabriel “FalleN” Toledo, der kritiserer FACEIT for dårlig fps på træningscomputerne.

Skrevet af Alexander Wilson

Majoren er Counter-Strikes svar på VM, men det betyder desværre ikke, at det forløber sig problemfrit. Siden turneringen havde sin start den 5. september, har en del af deltagerne beklaget sig til FACEIT over forskellige tekniske problemer.

Allerede på førstedagen medførte internetproblemer, at Astralis’ kamp mod compLexity måtte udsættes til dagen efter.

Norths holdkaptajn Mathias “MSL” Lauridsen var efter deres exit hurtig til at ytre, at det er den værste Major han nogensinde har deltaget i. Det kan du læse mere om her. Han klagede blandt andet over dårlig fps og lydproblemer, som gjorde, at man ikke kunne høre fodtrin på hverken modstandere eller holdkammerater.

Lydproblemerne var Valve dog hurtige til at få fikset efterfølgende, da de sendte en opdatering ud dagen efter. Computerproblemerne er dog noget, som FACEIT må stå til ansvar for, og det er der flere spillere, der har klaget over.

MIBR-spilleren, FalleN, har netop været på tasterne og klaget over dårlig fps på de computere, som spillerne bruger til at træne på op til deres kampe.

Til det svarer MSL, at alle hold, de har snakket med, oplever samme problemer med computerne. Han skriver dog, at computerne der bruges til selve turneringen, er en smule bedre. FACEIT selv har endnu ikke kommenteret på klagerne.

Skriv et svar