I fremtiden skal der dystes i Farming Simulator 19. Foto: Shutterstock

Farming Simulator starter egen esportsliga: Præsenterer præmiepulje på 1,8 millioner

Så er der godt nyt til hobby-landmænd og agerbrugs-entusiaster. Farming Simulator har netop annonceret, at spillet får sin egen esportsliga med en præmiesum på 1,8 millioner kroner.

Det fortæller Farming Simulator selv i en nyhed på spillets hjemmeside.

Spillene i Farming Simulator-serien har altid været allermest populære i Tyskland og resten af Europa, derfor er det heller ikke den store overraskelse, at ligaen vil være koncentreret om ti turneringer, der finder sted på tværs af Europa, hvor der skal konkurres i den nyeste udgave af spillet: Farming Simulator 19.

Herefter skal vinderen af de 1,8 millioner kroner findes.

Spillet ændres også

Det er ikke kun omkring Farming Simulator, at der sker alt muligt nyt. Selve spillet tilpasses også, så det bliver nemmere at dyste imod andre spillere i. Første skridt bliver, at der introduceres et nyt mode, hvor tre spillere kæmper imod tre andre. Her vil der både være tale konkurrencer i klassiske landmands-discipliner, men der vil også bliver introduceret andre og mere farverige elementer.

Skriv et svar