Foto: Screenshot - OpTic Gamings promotionvideo

FaZe Clan og OpTic Gaming lander stor sponsoraftale med bilproducent

To af de allerstørste esportsorganisation landede torsdag hver især en stor sponsoraftale med den japanske bilproducent Nissan.

Der er tale om det europæiske hold FaZe Clan og amerikanske OpTic Gaming, hvis CS:GO-hold udelukkende består af danskere.

I videoen ovenover fortæller FaZes Alex “Adapt” Pinkevich om aftalen og viser samtidig FaZe Clans nye spillertrøjer med Nissan-logoet frem.

“Stor overraskelse herfra. Vi har fået Nissan på trøjen, fordi vi har lavet en aftale med dem for resten af året. De skal hjælpe os med at lave en masse fede videoer og giver os nogle biler til huset,” siger Adapt i videoen.

OpTic Gaming har ikke givet lige så meget information om aftalen, som FaZe har, men det kan meget vel være, at de også har fået nogle biler til spillerhuset.

Skriv et svar