EA Sports har udgivet en ny promovideo, hvor du kan se spillerne forsøge at snyde sig til højere ratings. Foto: Skærmbillede fra EA SPORTS FIFA / YouTube

FIFA 19: EA offentliggør de 100 bedste spillere

Nu er der kun et par uger til, at et af årets mest ventede spil udkommer, men allerede nu giver EA Sports dig en lille smagsprøve på, hvad der venter forude.

Mange FIFA-entusiaster ser med spænding frem til d. 13. september, hvor det forventes at demoen til dette års spil udkommer, og man før første gang får mulighed for at prøve kræfter med spillets nye opdateringer.

Men har man problemer med at udholde spændingen de næste par dage, kan man trøste sig med, at EA Sports har valgt løbende af afsløre årets ratings for de bedste 100 spillere.

På nuværende tidspunkt har spiludvikleren frigivet ratings for 21-100, som du kan se her. Blandt de hidtil offentliggjorte spillere finder man også – ikke overraskende – én dansker. Nemlig Christian Eriksen, som i FIFA19 vil kunne blære sig med en rating på hele 88.

De sidste 20 spillere forventes at blive frigivet i løbet af de næste par dage. Så følg med på Twitter på #FIFAratings.

Spillerne er ikke tilfredse med egen rating

I forbindelse med lanceringen af det nye spil og de tilhørende opdaterede spillerratings, har EA offentliggjort en stjernespækket video, hvor spillerne på humoristisk vis gør grin med dem selv og FIFA’s ratingsystem.

I videoen kan du bl.a. se Chrisitano Ronaldo forsøge at fuske sig til en rating på 100 og André Schürrle indberette en klage over sin lave rating under dæknavnet Raheem Sterling.

Se den sjove video herunder.

Skriv et svar