Foto: Adela Sznajder via DreamHack.

Finaletid: Heroic skal møde CR4ZY i finalen.

Efter en tæt BO3 mod major-finalisterne AVANGAR har CR4ZY nu sikret sig en plads i finalen, hvor de skal spille mod danske Heroic, om præmien på $50.000

af Oliver Heide

Heroic slog i semifinalen forZe 2-1, efter en intens BO3. Nu er den anden semifinale spillet færdig – og det betyder, at Heroic skal møde CR4ZY i finalen.

EspiranTo med en stjerne præstation har sikret CR4ZY en finaleplads mod Heroic. Med 71 kills delt over 3 maps har EspiranTo været en af de afgørende faktorer, for CR4ZYs flotte spil.

CR4ZY startede ud på de_mirage, der var deres eget map pick. Med en flot T side, der sikrede dem hele 7 runder, var kampen relativ nem for holdet at lukke – og kampen sluttede 16-13 til CR4ZY’s favør.

Andet map var de_dust2, hvilket var AVANGAR’s pick. AVANGAR spillede en flot T side, og sikrede 9 runder til halvleg. CR4ZY viste dog også god form på T siden, og var super tæt på et flot comeback, da de nåede 14 runder – men AVANGAR hev 5 runder i streg og lukkede kampen 16-14.

Sidste map blev de_inferno, hvor CR4ZY spillede 9-6 til halvleg. Det blev ikke til meget mere for AVANGAR, da CR4ZY lukkede kampen 16-10, og sendte AVANGAR ud af turneringen.

Dermed skal CR4ZY og Heroic møde hinanden i finalen kl 18:00, hvor de spiller om titlen og $50.000. Kampen kan ses på twitch.

Følg med i kampen her, og kampen dækkes også af TV2 Zulu, hvor der p.t også kører en #cadianchallenge – hvor man donerer penge pr. cadiaN kill og knifekill, til at støtte Knæk Cancer.

Se livevideo fra DreamHackCS på www.twitch.tv

Skriv et svar