Ad billede
Fortnite Pro AM. Foto: via. Wikimedia Commons.

Første Fortnite-turnering blev en fiasko

Den første Fortnite-turnering, Summer Skirmish Series, blev en fiasko. Al spil måtte stoppes på grund af serverproblemer.

Skrevet af Markus Ambrosius

Epic Games har som bekendt sprøjtet astronomiske $100.000.000 i Fortnite-turneringer i den kommende sæson. Men noget tyder på, at de måske skulle bruge nogle af pengene på teknikere og admins, eftersom de endnu ikke har formået at afvikle en kompetitiv turnering uden serverproblemer.

Summer Skirmish Series

Summer Skirmish Series er en Fortnite-turnering, der igen kombinerer Fortnite-profesionelle og streaming-personligheder.
Og selvom Fortnite Pro AM forløb nogenlunde – i hvert fald teknisk set – så kunne Summer Skirmish Series ikke leve op til forventningerne. Eventet, der blev afviklet i lørdags, måtte afbrydes halvvejs inde i turneringen på grund af severproblemer og lag.

Hide ‘n’ seek-meta

Der skulle have været spillet ti kamp, men man nåede kun at afvikle fire af de ti.
Formatet var som følger.

  • To vundne kampe udløser automatisk hovedpræmien på $50.000.
  • $6.500 på højkant til den duo, der formår at få flest eliminations. 

Selvom Epic Games – ved hjælp af elimination bountyen – forsøgte at skabe et økonomisk incitament, der skulle fordre en offensiv approach, så var kampene kedelige og ingen af vinderne fik særligt mange kills.

De fleste duos lagde faktisk en meget defensiv approach for dagen, hvilket også viste sig i nogle af statistikkerne. F.eks. havde de fire vinder-duos under 10 eliminations tilsammen.
Det lyder måske af meget lidt, og det skal retfærdigvist også nævnes, at det i høj grad skyldtes serverproblemerne:


Desuden dræbte stormen flere end spillerne gjorde.

Det bliver spændende at følge Epic Games’ Fortnite-turneringer og se, hvorvidt de kan forbedre både teknikken og formatet.

Hvad synes du om Fortnite som esport? Giv din mening til kende i kommentarfeltet.

Skriv et svar