Foto: ESL

Første major i 2020 offentliggjort

Til den første major i 2020 rejser vi til Sydamerika, for næste major er lokaliseret i intet mindre end Rio de Janeiro, Brasilien.

af Oliver Heide

Den sidste major var i Berlin, og det var Starladder der hostede den, og her var det danske Astralis der hev sejren med hjem med en finalesejr over AVANGAR.

Der har længe været snak på scenen om et event i Brasilien. Mange af CS:GO fans, specielt fra Brasilien, har haft et ønske om blandt andet at rykke en major til Brasilien, grundet de gode muligheder for både gæsterne og spillerne.

Og det er ikke længere snak – det er endelig blevet en realitet, gjort mulig af turnerings arrangørerne ESL. Næste major vil nemlig hedde ESL One Rio, og som titlen siger – foregå i Rio de Janeiro.

De første otte deltagere er allerede fundet, og det er dem, der formåede at rangere fra 8. pladsen og op ad ved sidste major. Holdene er således:

  • Astralis
  • AVANGAR
  • Renegades
  • NRG (Nuværende EG)
  • ENCE
  • Team Vitality
  • Natus Vincere
  • Team Liquid

Skriv et svar