Foto: Teamyp.com

Forvirringen er total: Team YP (YouPorn) er igen velkommen hos Capcom

Først blev de udelukket fra ESL. Så blev de udelukket fra Capcom Protour. Nu er de så tilbage i sidstenævnet – måske.

Skrevet af Kasper Frank – kasper@esm.dk

Man kan sige meget om Capcom, men de er ikke bange for at ændre på reglerne.

Kunne du være interesseret i at støtte Esportsmagasinet med 1 kr. pr. artikel, så vi kan tilknytte endnu en skribent? – Læs mere her.

Da det nuværende Team YP ville oprette sig som eSportsorganisation, henvendte de sig til Capcom for at få svar på, om det var okay, at de havde pornosiden YouPorn.com som hovedsponsor. Det havde Capcom intet problem med på daværende tidspunkt. Efterfølgende har Capcom dog sanktioneret holdet og spillerne i stort omfang, og senest for 14 dage siden gennemtrumfede Capcom et sæt nye regler, der udelukkede Team YP’s Street Fighter V spillere fra organisationens turneringer herunder Capcom Protour.

Nu har Capcom dog tilbagerullet reglerne og i stedet for kun at udelukke spillere, der er sponsorerede af pornoindustrien, han de valgt at sponsorerne ikke længere må nævnes på streams, og deres logoer må ikke blive vist på hverken streams eller på sociale medier, der relaterer sig til Capcom Protour.

Hvor de første regler udelukkede berørte Team YP, så vil ændringen også komme til at gå ud over Bud Light All-Stars holdet og en håndfuld spillere fra The Steam Co., der er et firma, som producere e-cigaretter.

Dermed må man gå ud fra, at Team YP igen er tilbage i varmen hos Capcom. Det ser dog ikke ud til, at Team YP vil sælge latex-dragten inden modellen er nedlagt:

 

Kunne du være interesseret i at støtte Esportsmagasinet med 1 kr. pr. artikel, så vi kan tilknytte endnu en skribent? – Læs mere her.