Foto: Shutterstock

Fremtidens Esport atleter

Esporten har været i en ekstrem udvikling over de seneste år og der er enorme summer på spil, når de forskellige hold mødes i turneringer. De største hold vinder tocifrede millionbeløb i dollars – mellem 30-50 millioner dollars kan de små hold tjene årligt i præmiepenge og de bedste esport-stjerner kan således måle sig med fodboldstjerne når de skal sammenligne lønninger.

Det er klart, at jo flere penge der er i en sport, des flere tiltrækkes til sporten og des højere bliver niveauet. Derfor er konkurrencen i Esport også steget markant og computerspil er gået fra natteroderi, cola og chips til at være noget man ansætter en træner for at blive bedre til.

Hvad betyder det så for fremtidens spillere – fremtidens Esport atleter? Hvad kan vi forvente af dem?

Foto: Pixabay

Er Esport en sport?

Diskussionen om Esport gik længe på, om man kunne kalde computerspil for en sport. Det var for branchen både et spørgsmål om adgang til nogle af de samme fordele, som andre sportsgrupper har når de er registeret som sportsforeninger mv., men det har også været en kamp for at anerkende, at computerspil er kommet langt siden det bare var pubertets ramte drenge, der spillede World of Warcraft i kælderen, mens de bællede cola og spiste sandkage.

Det ses også på den store interesse, der er for at finde live odds på både de store og mindre turneringer, ligesom Esoccer ligaerne er fast inventar på live odds oversigterne.

Undersøgelser har vist, at spillerne har en meget høj puls når de konkurrerer i de store turneringer og fokus på skærmen, hurtige reflekser og små ryk kan også give skader. Der er ingen der bliver ramt af brækkede ben eller hjernerystelser i en vild tackling, men det er ikke desto mindre skader der kan give langvarige problemer.

Træning og kost

Det er helt sikkert, at vi træder ind i en ny tidsalder for Esports stjernerne. En alder, hvor der vil være meget større fokus på den rette kost og den rette træning for at sikre, at man ikke får skader under spillet og at man ikke går sukkerkold fordi man ikke har fokus på den rette kost.

Hvis man lever af chips og sodavand er hovedet ikke lige så klart og det er vigtigt nutidens computerspillere er friske i hovedet og har styr på reflekserne gennem hård træning. Det er ikke kun i computerspillet at dette fokus vigtigt og derfor har eksempelvis flyvelederuddannelsen fokus på at tiltrække unge, der er dygtige til computerspil.

Man vil derfor se mere og mere fokus på uddannelser, hvor computerspil sammen med god træning er vejen til ikke kun stjernestatus, men også gode jobs i erhvervslivet.

Foto: Pixabay

En kort levetid

Normalvis siger man, at de fleste fodboldspillere kan have en god karriere frem til de er 33-36, hvorefter de bliver pensioneret. For Esports spillere er levetiden væsentligt kortere og man må nok forvente, at man blive overhalet af nye unge spillere når man er omkring de 25 og reflekserne ikke er de samme som “de unge”. Det er en kort levetid, men samtidig er det nok forventeligt, at karrieren begynder når man er omkring de 15 år.

Derfor må vi også forvente, at de nye Esports stjerner bliver plukket helt ned til 12 års alderen, som man ser det med fodboldens talentudvikling.