Astralis vandt sidste år Majoren i Atlanta. Foto: RFRSH

Nu går det løs i de første kampe ved ELEAGUE Major Boston 2018

ELEAGUE Major Boston 2018 anses for at være verdensmesterskabet i Counter-Strike. Den sidste kvalifikationsfase er så småt ved at gå i gang, her vil 16 hold dyste om en af de 8 pladser, som vil sikre dem en plads i hovedturneringens gruppespil og samtidig opnå “New Legends” status.

Skrevet af Jakob Sand Larsen.

Hold som FaZe, Na’Vi og Cloud9 skal alle inden længe i ilden, for at sikre sig deres plads i den prestigefyldte turnering.
Sidste års udgave foregik i Atlanta i USA, her løb danske Astralis med førstepladsen over polske Virtus Pro og kunne samtidig glæde sig over at have vundet 3 millioner kroner.

Astralis stjernespiller Nicolai “dev1ce” Reedtz kunne samtidig afsløre, at han efter et længere sygdomsforløb ville vende tilbage som aktiv spiller under majoren. Man kan inden længe opleve ham og holdet ved gruppespillets start.

dev1ce håber på at gentage sidste års succes, mon det er muligt, efter at han har givet AWP-rollen videre til Dupreeh.

Hvis du vil se kampene som foregår live, så kan du gøre det ved at trykke HER.

Skriv et svar