Den lille gnom overtog trofæets plads og satte to streger under en fremragende prank. Foto: DreamHack

Gnomed: Kameramand stjæler DreamHack-trofæ

Ved DreamHack Winter i Jönkjoping var det ikke kun ENCE, der fik lov at løfte det præstigefyldte trofæ. Undervejs i turneringen eksekverede en af turneringens kameramænd nemlig en fantastisk prank, da vedkommende stjal trofæet og byttede det ud med en havenisse.

Det kræver sin mand at være kameramand ved de store Counter-Strike-turneringer. For et par uger siden, måtte en kameramand træde til, da en spiller blev ‘left hanging’ af sin egen holdkammerat. I går spillede kameramanden så en anderledes drillende rolle, da personen bag kameraet valgte løbe afsted med den store pokal, efter at have skiftet den ud med en havenisse.

På internettet er drilleriet blevet godt modtaget, og særligt den lille havenisse – eller gnom – som med al sandsynlighed er en reference til en af efterårets populære memes, har fået folk til at trække på smilebåndet. Du kan se den sjove episode herunder.

Trofæet kom selvfølgelig tilbage på sin retmæssige plads, hvorfra ENCE til kunne løfte det i strakte arme og fejre finalesejren over Sydafrikanske Bravado og præmiepengene på 328.000 kroner.

Skriv et svar