Asien er forrest i e-sportskapløbet, men Goldman Sachs forventer vækst i hele verden. Foto: Valve via Flickr

Goldman Sachs varsler vild vækst i e-sport: 276 millioner tilskuere i 2022

En ny rapport lavet af investeringsbanken Goldman Sachs viser, at publikumsinteressen inden for e-sport vil fortsætte med at stige i de kommende år. Dette vil betyde øget økonomisk vækst i e-sport de kommende år.

I en nylig rapport gør Goldman Sachs status over den økonomiske situation i e-sportindustrien og giver samtidig et bud på hvordan industrien vil forme sig over de næste år.

De seneste tal viser, at 167 millioner mennesker ser esport hver måned, men ifølge Goldman Sachs’ analytikere vil dette tal nærme sig 276 millioner mennesker i 2022. Det betyder, at e-sport – i hvert fald publikummæssigt – vil vokse sig større end NFL i løbet af de kommende år.

Samtidig vil det betyde øget salg af medierettigheder og større interesse fra sponsorer. Goldman Sachs forventer dermed at de samlede indtægter i e-sport kan nærme sig 19 milliarder kroner i 2022, modsat de cirka fire milliarder kroner, som e-sport genererede i 2017.

Vil du høre mere om Goldman Sachs seneste rapport og mulighederne inden for e-sport, så se med her, hvor investeringsbankens egen analytiker Chris Merwin gennemgår nogle af de mest interessante punkter i rapporten.

 

 

Skriv et svar