MSL er nu på vej videre fra Rogue. Arkiv. Foto: Adela Sznajder via DreamHack

Helt vildt: Danskere slår verdens nummer 2

De to danske CS:GO-spillere Mathias “MSL” Lauridsen og Nikolaj “niko” Kristensen overraskede alt og alle, efter de sammen med deres hold Rogue tog røven på Liquid.

Rogue skulle natten til tirsdag, dansk tid, op imod det lige nu andet bedste hold i verden, Liquid, i ECS Season 7 Week 1.

Kampen skulle spilles i en bedst ud af tre, og her lykkedes det Rogue først at vinde 16-12 på Nuke, hvorefter de blev smadret af Liquid på Dust2 16-6.

I det tredje map kom Rogue dog igen og vandt 16-8, hvilket gav dem en samlet sejr på 2-1.

Rogue er derfor videre til semifinalen, mens Liquid er ude af turneringen i denne omgang. Det kræver dog en sejr i finalen, før Rogue går videre til ECS Season 7 Finals.

I semifinalen skal Rogue op imod Luminosity, mens compLexity brager sammen mod NRG i den anden semifinale.