Foto: Jennika Ojala via DreamHack

Heroic overrasker og slår finske verdensstjerner

ESL Cologne er netop startet tirsdag eftermiddag, og her har det danske hold Heroic leveret den første overraskelse.

I første runde skulle de op imod det pt. næstbedste hold i verden, finske ENCE. Og selvom det på papiret lignede en sejr til finnerne, der blandt andet slog Astralis til BLAST Pro Series Madrid, tog danskerne alligevel sejren.

Kampen foregik på Mirage, hvor Heroic startede som CT, og her tog danskerne hele ti runder inden pausen.

Efter pausen vandt Heroic pistolrunden, og det så derfor rigtig godt ud for det danske mandskab. ENCE kom dog godt igen og tog flere runder, inden Heroic kunne lukke kampen 16-10.

Heroic er derfor videre i upperbracket, hvor de i morgen skal møde vinderen af kampen mellem Vitality og NiP.

ESL One Cologne spilles fra den 2. til 7. juli, hvoraf de tre sidste dage er afsat til slutspillet i det store LANXESS Arena.

De 16 deltagende hold dyster om knap 2 millioner kroner.

Skriv et svar