Foto: Heroic.gg

Heroic skuffer – karrigan og mousesports lever endnu

Imens de fleste lå og sov, var gruppespillet i IEM Sydney i fuld gang, og det eneste danske hold, der var kvalificeret og taget turen “down under”, var Heroic. Men deres turnering sluttede allerede i nat efter et meget skuffende nederlag til australske Grayhound.

Det blev til et nederlag på 2-1 i maps, 15-19, 16-5 og 11-16, og derfor er de nu ude af turneringen, da de tabte deres første kamp til NiP. Mest skuffende var det formentlig, at de på første map, inferno, var foran med 12-3, men alligevel endte som taberen.

Det kommer ellers efter en fornuftig periode af Heroic, der har leveret flere fornuftige resultater, der gav en forhåbning om, at endnu et dansk hold kunne nå toppen af international CS, men at tabe til det undertippede australske hold gør formentlig ondt på selvtilliden.

hltv.org

Men selvom Heroic var det eneste danske hold, der var med i turneringen, var karrigan og det internationale hold mousesports stadig med. De skulle op imod Renegades, det bedste australske hold, som imponerede de fleste til den sidste major, men det viste sig ikke at være noget problem for det nyligt sammensatte mousesports-hold.

Det blev to hurtige maps, da man vandt 16-12 og 16-7, hvilket betyder, at de skal spille mod BIG i endnu en kamp om overlevelse. Den kamp spilles 07.30 torsdag, så hvis man er morgenfrisk og ikke har skole eller arbejde på den tid af dagen, kan det sagtens nåes.

hltv.org