cadiaN og Heroic var favoritter blandt fans. Foto: Heroic's Twitter

Heroic taber finalen: CR4ZY vinder DreamHack Open Rotterdam

Det blev til en anden plads for danske Heroic, da de måtte se sig slået ud af CR4ZY, efter Heroic ellers kom godt fra start.

af Oliver Heide

Heroic kom rigtig godt fra start på første map de_nuke. Det var Heroic’s map pick, og efter en 13-2 halvleg var kampen rimelig sikker for Heroic, og danskerne lukkede kampen 16-3.

Andet map var de_mirage, hvilket var CR4ZY’s map pick. Holdet har de seneste 3 måneder haft en winrate på 83.3% på mappet, og Heroic stod ingen chance. En suveræn halvleg fra CR4ZY gav dem 11 runder på T siden, og Heroic fik ikke meget mere at sige i den kamp, da CR4ZY lukkede kampen 16-5.

Sidste og afgørende map blev de_inferno, og Heroic kom godt fra start. De sikrede første fem runder, og stod til halvleg 8-7, hvilket er en flot T præstation. Heroic kom også godt fra start i anden halvleg, og sikrede pistolrunden og den efterfølgende runde – men derfra gik det ned ad bakke. Det blev ikke til mere end 12 runder for Heroic, der måtte se sig slået ud 16-12.

CR4ZY vandt derfor $50.000, og Heroic måtte nøjes med $20.000

Skriv et svar