Stavn er kendt fra DR-serien.Foto: DR Ultra

Heroic tilføjer ungt dansk talent på prøve

Heroic har netop udsendt en pressemeddelelse, hvor de skriver at de har tilknyttet unge Martin “stavn” Lund på en trial.

Den unge dansker har af mange været betragtet som én af de mest interessante CS:GO-talenter i Danmark, og nu får han altså chancen på et lidt højere niveau end vanligt.

I første omgang drejer det sig om det nært forestående Copenhagen Games og den første ESL Pro League i Leicester.

Holdets træner, peacemaker, udtaler i en pressemeddelelse, at de er glade for at kunne tilknytte stavn i en periode, hvor de ændrer i rollerne på holdet. Således er det blameF, der for nyligt er blevet gjort til holdets in-game leader.

Skriv et svar