HItman 2 følges nu op med endnu et spil om Agent 47. Foto: Shutterstock

Hitman 3 er på vej

Hitman 2, som udkom i november sidste år, er løbende blevet opdateret, men nu ser det ud til at udviklerne hos IO Interactive flytter de fleste af deres ressourcer til den næste store installation i franchisen. 

af Peter Skjøtt Poulsen 

Firmaet udtalte for nyligt på sociale medier, at de er begyndt i højere grad at se mod fremtiden, hvilket i praksis betyder at flere og flere fra Hitman 2-teamet bliver flyttet over i den gruppe af udviklere, som arbejder på næste spil i serien.

For fans af Hitman-spillene er dette kun godt nyt, da IO Interactive i samarbejde med Warner Bros skal lave et andet spil, hvilket kunne have sat Hitman serien på pause i en længere periode. 

Dette ser heldigvis ikke ud til at være tilfældet på nuværende tidspunkt. På trods af at detaljer om spillet med Warner Bros ikke er blevet offentliggjort, er det dog blevet meldt ud, at det vil udforske andre universer og franchises – Hitman er ingen af delene.

Dette betyder nok også at Hitman 2 ikke vil få flere nye missioner, men der er til gengæld et hav af community designede contracts. Til december kommer der dog en ny Escalation og Elusive contract, som man kan se frem til imens man venter på Hitman 3.

Skriv et svar