'EnergeticTurtle' skal med til IEM i Katowice. Foto: Twitter/@EnergTurtlePUBG

Hold offentliggjort ved PUBG-turneringen i Katowice

I går kom det frem hvilke 16 hold der skal kæmpe i den første PUBG-turnering i IEM i den polske by.

Skrevet af Miki Jørgensen

For første gang nogensinde, skal der også spilles PlayerUnknown’s Battlegrounds ved IEM i Katowice.

Desværre er der ingen danske hold eller organisationer med, men det betyder ikke, at der ikke er nogen danskere med.

Fra Method er Mathias “EnergeticTurtle” Nielsen med og Mathias “Larsen” Wither Larsen stiller op for Team Kinguin.

Andre kendte organisationer er blevet inviteret. Blandt andet Team SoloMid, Cloud9 og FaZe Clan stiller op til turneringen.

Der bliver spillet otte runder med fire-mands first-person squad, hvor der bliver givet point for holdets placering og antal af kills.

Præmiepuljen er på 50.000 dollars.