Ad billede
På Skolen Sputnik er esport for alle. Foto: Sputnik

Hos Sputnik er esport for alle

Sputnik STU var de første i Danmark til at tilbyde undervisning i esport som linjefag til unge med særlige behov. Det både har været, og er stadig en succes.

Sponsoreret artikel

Sputnik STU ligger i København og Hillerød og giver unge mulighed for at kombinere esport med forskellige kompetencer som f.eks. kommunikation og samarbejde.

Fælles for alle fagene er det, at de er særlig tilrettelagt. Sputnik er nemlig en såkaldt STU, der udbyder Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse.

Mange af skolens studerende har diagnoser som indlæringsvanskeligheder, autisme eller angst, og her kan esport være en genvej til at fange de unges opmærksomhed.

“Det er nemmest at nå de unge i forbindelse med noget, de går op i. I øjeblikket er der et stort fokus på esport og gaming, og derfor var det naturligt, at vi oprettede en esportslinje,” siger Morten Mariendal, der er souschef på Sputnik STU.

På skolen undervises der i Counter-Strike, da det er et af de populæreste spil i Danmark i øjeblikket, og i Hillerød har man et samarbejde med Hillerød eSport-forening, som bruger skolens lokaler, når STU’en er lukket. Dette er også grunden til, at Sputnik kan tilbyde esport på højtydende, professionelle gamerpc’er.

Seks timer om ugen

I øjeblikket består esportundervisningen af seks timer om ugen, mens den resterende tid bliver fyldt ud med mere “almindelige” skolefag.

“Vi har oplevet, at flere af de meget forsigtige unge, der måske har haft det lidt svært ved at indgå i fællesskaber, pludselig lever op og får en følelse af at passe ind. I computerspillene er de på lige fod med alle andre, ” siger Morten Mariendal.

Denne betragtning er Hans Martin Hansgaard, der er underviser på esportslinjen, helt enig i.

”Vi bruger esport som en motivationsfaktor til at få de unge ind på en uddannelse og arbejde med sig selv. Man kan ikke udnytte hele sit potentiale inden for esport uden at arbejde med kommunikation, kost, fitness, vedholdenhed og døgnrytme. Motivationen kommer fra esporten, som på den måde både er målet og midlet.”​

Hvis man ønsker at læse mere om Sputnik STU’s esportslinje, og om hvordan man bliver optaget, kan man gøre det ved at følge dette link.

Skriv et svar