LDLC bestod dengang af Shox, NBK, Happy, KennyS og kioShiMa. Foto: Fra Youtube

Husker du denne legendariske CS-kamp? – RoomOnFire med ny dokumentar

En af de mest omtalte kampe er tilbage fra Majoren, DreamHack 2014, hvor Fnatic formåede vha. det kendte “Olofmeister” boost at lave det muligvis vildeste comeback i CS nogensinde fra 3-13 til 16-13.

Skrevet af Emil Terkelsen – emil@esm.dk

For snart 3 år siden mødtes de to bedste CS-hold på daværende tidspunkt hinanden i en kvartfinale ved Majoren, DreamHack 2014.

RoomOnFire med danske Anders i spidsen sætter nu fokus på denne kamp, hvor de blandt andet har flere af spillerne med, som giver et indblik i, hvordan slagets gang var under kampen.

Fra start af lignede det, at det dengang dominerende Fnatic-mandskab ville lide et næsten pinligt nederlag til LDLC. Første halveg endte nemlig til fordel for franskmændende fra LDLC, da de smadrede Fnatic med cifrene 12-3 på CT-siden.

Artiklen fortsætter under reklamen…

Svenskerne var nødsagdet til at vinde pistolrunden, hvis de skulle gøre sig nogle forhåbninger om at komme tilbage, men heller ikke dette gjorde de.

I anden halveg på anden runde udnyttede Fnatic dog et boost, som de havde gået og gemt på i knap to måneder, hvilket senere hen skulle blive helt afgørende for kampen og  det efterfølgende efterspil.

Resten skal opleves i den 37 minutter lange dokumentar, der også giver et billede af, hvordan den efterfølgende shitstorm fra CS-communitiet påvirkede Fnatic som hold og enkelte spillere.

Skriv et svar