Billede: T1

Kim fratræder som coach for SKT T1

SKT T1s Kim Jung-su har valgt at fratræde som træner, efter han og holdet ikke formåede at kvalificere sig til dette års Worlds, efter de blev sweepet af Gen.G i den regionale finale i LCK, annoncerer organisationen.

Organisationen skriver, at de respekterer Kims beslutning om at fratræde som coach, hvorfor der ingen sure miner er fra T1’s side. De ønsker blot at sige tak til Kim for hans hårde arbejde, og de ønsker ham alt held og lykke fremover.

Kim har masser erfaring

Kim blev SKT T1s træner sidste år, efter at han havde ført DAMWON Gaming til en femte-til-ottende-plads ved sidste års World Championship. Han har tidligere vundet den prestigefyldte turnering med Invictus Gaming i 2018, og han formåede at nå finalerne med Samsung Galaxy i 2016.

SKT T1 dominerede dette års LCK Spring Split, men de formåede ikke engang at spille sig videre fra gruppespillet ved dette års Mid-Season Cup, hvilket var et kæmpe nederlag for T1. Det var nu tid til LCK Summer Split, men de tre gange verdensmestre måtte se sig besejret i starten af playoffs, da de mødte et stærkt-spillende Afreeca Freecs. T1 havde dog en sidste chance for at kvalificere sig til Worlds, men de stod uden chance mod Gen.G.

Det kan dog være heldig timing for T1, eftersom en tidligere kending ved navn Kim ”kkOma” Jeong-gyun, er på vej tilbage til Korea efter at have stået ved roret for Vici Gaming i LPL. Det kan dermed være, at T1 bliver det næste stop for kkOma.