"Likkrit" har valgt at stoppe karrieren efter at have fået en karantæne på seks måneder. Foto: Riot.

Kontroversiel LoL-spiller stopper efter karantæne

Han var en frisk pust på League of Legends-scenen, da han under et interview lavede en fantastisk inspirerende tale om at være underdog.

Skrevet af Miki Jørgensen

De brød igennem lydmuren, da de som det første wildcard-hold nogensinde slog et koreanske hold under Worlds i 2016. Albus Nox Lunas support, Kirill “Likkrit” Malofeev, lavede bagefter et fantastisk interview, som sparkede motivation ind i alle i arenaen.

Dog var der stadig kontroverser omkring den farverige russer. Allerede inden det verdensmesterskab var der rygter om hans giftige personlighed, og han tendens til at tage bladet fra munden. Noget som nu har kostet ham en karantæne på seks måneder.

Ifølge Riot har han på en stream kastet svinere efter både Riot Games, den russiske liga, og spillerne deri. I en pressemeddelelse fortæller Riot Games, at dette går imod deres regler om, at spillere skal overholde deres kontrakter og reglerne for den russisk liga. Regler, som “Likkrit” brudte ved at bruge stærke og hårde ord.

Efter at have modtaget den seks måneder lange karantæne, har han valgt at stoppe karrieren.