Ad billede
Good guy s1mple. Foto: Skærmbillede fra Youtube.

Lang dag overstået i Marseille: “s1mple” er for vild

Fire bedst-af-tre kampe er blevet færdigspillet, men kun en af dem endte i tre kampe. Her er overblikket og de bedste plays.

Skrevet af Miki Jørgensen

Hvilke ord er ikke blevet brugt om Aleksandr “s1mple” Kostyliev efterhånden? Igen i dag viste – muligvis verdens bedste – hvordan man spiller CS:GO. I Na’Vis kamp mod mousesports var han her, der og alle vegne. Med 69 kills fordelt på 60 runder virker ukraineren ustoppelig. Med 16-9 på Mirage og 19-16 på Inferno kunne Mousesports ikke stille noget op mod “s1mple” og Na’Vi-holdet.

I semifinalen skal de op mod Gambit, efter de slog Cloud9 med 2-0. Amerikanerne lider stadig lidt over tabet af “Stewie2k” til SK Gaming, og de er inde i en proces, hvor de skal have spillet holdet sammen. Selvom første map gik i dobbelt ovetid, så var det russerne, der kunne hæve armene over hovedet, som vinder. På andet map – Train – fik Gambit en solid 11-4 føring ved half som de sikkert spillede hjem.

I dagens tredje kamp stod Astralis overfor FaZe Clan. Danskerne fortsatte den gode form, og kom videre på en sikker 2-0 sejr. Dette var også med til, at de fik lykønskninger fra statsministeren.

Til sidst var der lokaltopgør. Ninjas in Pyjamas og Fnatic skulle spille om håneretten som det bedste hold i Sverige og at møde Astralis i semifinalen. Som den eneste kamp skulle vi ud i tre maps før en vinder kunne findes. Her lavede Fnatic et fantastisk comeback og vandt 16-13, efter de kom bagud med 5-11 efter denne vilde pistol-runde af “f0rest”.

Med disse resultater skal Astralis møde Fnatic, mens Gambit og Na’Vi mødes i den anden semifinale.

Skriv et svar