Arkiv. Foto: Riot

League of Legends-hold, ejer, træner og jungler bannet for matchfixing

Den første matchfixingskandale siden 2014 har ramt League of Legends.

Det Hong Kong-baserede hold Dragon Gate, som spiller i LMS-ligaen, der dækker Taiwan, Hong Kong og Macao, er blevet ekskluderet fra LMS, efter en efterforskning har påvist flere eksempler på matchfixing.

Derudover har holdets ejer, Hu Wei-Jie, fået et forbud mod nogensinde at involvere sig med et hold, der spiller i en Riot Games-turnering.

Ligeledes er holdets jungler, Liu “JGY” Yang, træner, Fan “yoga” Jiang-Peng, og manager, Li “xiaoyu” Xin-Yu, blevet ekskluderet i henholdsvis 18, 12 og 12 måneder.

Dragon Gates toplaner, Huang “2188” Jin-Long har skrevet en udtalelse på Facebook, hvor han påstår, at holdets AD carry, Liu “Soul” Kai blev sat på bænken, da han nægtede at tabe med vilje.

Ifølge 2188 tog jungleren JGY til gengæld imod tilbuddet og spillede med vilje dårligt.

Ifølge en taiwanesisk hjemmeside nægter ejerne af Dragon Gate sig dog skyldige og har nu sagsøgt Garena, som der står for Leauge of Legends aktiviteter i sydøstasien.

Dragon Gates endte i Spring Splittet på sidstepladsen i LMS og skulle derfor originalt have spillet med i LMS 2019 Summer Promotion for at genvinde sin plads.

En kommentar

Skriv et svar