Astralis er det hold alle frygter til ECS Season 6 Finals. Foto: Adela Sznajder via DreamHack

Lodtrækningen er offentliggjort: Astralis møder FaZe i kvartfinalen

I går blev de sidste tre hold til FACEIT Majorens kvartfinaler fundet. Derefter blev lodtrækningen offentliggjort, og her fik Astralis sig en hård modstander i form af FaZe.

Skrevet af Alexander Wilson

I går blev de sidste tre hold til New Champions Stage fundet. Her var det HellRaisers, FaZe og MIBR, der sikrede sig de sidste pladser i kampen om det flotte trofæ. Efter kampene var færdigspillet blev lodtrækningen for kvartfinalerne offentliggjort.

Her er nogle rigtig spændende opgør i vente, da nedenstående kampe er, hvad vi kan se frem til, når startskuddet lyder på torsdag den 20. september.

Som det kan ses skal Lukas “gla1ve” Rossander og resten af Astralis i kamp mod den tidligere holdkammerat fra FaZe, Finn “karrigan” Andersen.

Her er lagt op til et spændende og intenst opgør, da Astralis indtil videre har leveret fremragende. Ligeledes ser FaZe ud til at være kommet ovenpå efter holdet gik 0-2 i New Legends Stage. De har efterfølgende ikke tabt en eneste kamp.

Herlighederne har sin start på torsdag, hvor to ud af de fire kvartfinaler spilles. Fredag spilles de sidste to kvartfinaler, og lørdag afvikles semifinalerne. Det er dog først på søndag, at den store finale spilles, hvor vinderen kan rejse hjem med lidt over tre millioner kroner.

Skriv et svar