Magisk er kritisk over for at holdene ikke har en kalender der rækker længere ud i fremtiden. Foto: Skærmbillede fra Youtube

Magisk kritiserer: Fire dage til forberedelse

Emil “Magisk” Reif er ude med riven, efter den første major er blevet offentliggjort. Han mener, holdene har for lidt tid til at forberede.

Skrevet af Miki Jørgensen

I et tweet har OpTic-spilleren kritiseret, at de kun har få dage til gøre sig klar til en vigtig kvalifikation til minoren i Bucharest i starten af november.

Han hentyder især til, at CS:GO-holdene har kort tid til at planlægge deres kalender i modsætning til DOTA2, hvor de allerede ved hvad de skal et år ude i fremtiden.

OpTic Gamings sidste kamp inden kvalifikationen er mod Renegades i ECS, hvor de skal spille kampene klokken 2 om natten danske tid. Og derfor har de kun fire dage til gøre sig klar til kvalifikationen til minoren, som spilles i en europæisk tidszone.

Og danskeren får opbakning af kolleger. Blandt andet er Fernando “fer” Alvarenga fra SK Gaming ud at give sit besyv med til situationen.

Samtidig er Kory “semphis” Friesen fra Splyce også ude at støtte op om Magisks kommentar.