Medie: FaZe har løjet om mindreårig spillers alder

Det har været nogle meget stressende uger for esportsorganisation FaZe Clan.

For bare to uger siden blev det afsløret, af en af holdets største streamere, Turner “Tfue” Tenney, havde sagsøgt holdet på grund af det, han kaldte uretfærdige kontraktforhold.

Og nu peger flere medier, blandt andet upcomer.com, på, at FaZe har løjet om en af sine Fortnite-spilleres alder.

Man skal være 13 år gammel for at streame på YouTube og Twitch, men det ser ud til, at FaZe ansatte Patrick “H1ghsky1“, mens han var 11. Siden er
H1ghsky1 fyldt 12, men er derfor stadig ikke gammel nok til at streame.

I sit sagsanlæg mod FaZe havde Tfue netop omtalt sagen med den unge gamer. I sagsanlægget står der:

“Det er også bredt anerkendt, at FaZe Clan har skrevet kontrakt med en 11-årige gamer/kunstner. FaZe Clan har ikke kun løjet om den mindreåriges alder, men de har presset den mindreårige og hans familie til ligeledes at lyve.”

H1ghsky1 har mere end 844.000 abonnenter på YouTube og har mere end 400.000 følgere på Twitch.

FaZe Clan har endnu ikke kommenteret på sagen.