“BUBSKI” forlod Fragsters d. 20 november, og holdet har ikke kunne præsentere en erstatning, men kilder peger på “LOMME”.
Skrevet af Johannes Kjems
25-årige Frederik “LOMME” Nielsen spiller lige nu som femtemand for Fragsters. Det erfarer Dust2.dk.
Udover uafhængige kilder henviser mediet desuden til, at “LOMME” har fået to nye venner på Steam: Jacob “dragonfly” Lund og Nicolai “torben” Amorim fra Fragsters.
“LOMME” har spillet den åbne kvalifikation til Minoren med Tricked, og for at han kan få lov til at spille i den lukkede kvalifikation, skal skiftet til Fragsters altså være mere end bare en lappeløsning – “LOMME” skal officielt tilknyttes holdet.
Hverken “LOMME” eller Fragsters har bekræftet rygterne, men da den lukkede kvalifikation nærmer sig, følger mere information formodentlig snart.