Foto: Adela Sznajder via DreamHack

MSL om ny opdatering: Den favoriserer det tabende hold

Den danske in-game leader, MSL, er ikke helt tilfreds med den seneste opdatering af CS:GO. Her kom der flere store ændringer til spillet, blandt andet i økonomidelen, hvor ens loss bonus tidligere helt blev nulstillet efter én rundesejr. Med opdateringen blev det ændret således, at man kun gik ét skridt op ad loss bonus-stigen ved hver sejr.

Dermed vil et tabende hold ikke opleve at få smadret al økonomien, hvis de hurtig taber en runde efter en enkelt sejr.

Men ikke alle er vilde med den ændring. Én af dem er den danske kaptajn, MSL. Ifølge ham favoriserer opdateringen det tabende hold alt for meget, og det kommer til at gå udover clutch-runderne.

MSL spiller til dagligt for Rogue, men han er blevet koblet sammen med et skifte til danskerholdet OpTic, der ifølge rygterne mister både k0nfig og JUGi til Cloud9.

Skriv et svar