Arkiv. Foto: Sprout GG YouTube.

NaToSaphiX tilbage: Mixhold af topspillere skabes

Blandt andet de danske stjerne NaToSaphiX og k0nfig vil være at se på dette mixhold, der gerne vil opnå seriøse resultater i diverse turneringer og kvalifikationer.

af Oliver Heide

Dette blev annonceret af blandt andet NaToSaphiX, der på Twitter offentliggjorde de spillere, han i den næste tid vil spille sammen med.

https://twitter.com/NaToSaphiX/status/1185123823949139968

Holdet vil agere som et seriøst mixhold, der træner op til turneringer og kvalifikationer, og prøver på at slå nogle af de større hold.

Selvom holdet skal være seriøst, er det ikke et fast hold eller noget – blot et udstillingsvindue for andre hold, at se om nogle af spillerne beviser deres værd.

NaToSaphiX fortæller i et interview til Dust2.dk hans tanker omkring det nye mixhold.

NaToSaphiX til Dust2.dk

Det skal primært ses som et udstillingsvindue for os spillere, der nu står uden hold. Det er for at holde os varme og for at se, om vi kan komme ud på den anden side med et bedre udgangspunkt, end inden projektet startede.
Vi kunne nok have fundet et lineup af 5 spillere, der passede bedre sammen, men vi ville gerne finde en konstellation af spillere, som vi alle synes fortjener en ny chance for at bevise deres værd. Det er målet med holdet. Kan vi så vinde nogle kvalifikationer eller penge i diverse turneringer, så er det blot en kæmpe bonus

De fleste kender HS fra GamerLegion, men grundet håndskade måtte han forlade holdet. Stark er hovedsageligt kendt fra FPL, og grux er tidligere spiller for blandt andet Red Reserve og Ancient.

Holdet, der kaldes meanwhile, består af:

  • NaToSaphiX
  • k0nfig
  • grux
  • HS
  • stark

Skriv et svar