Ad billede
Således så det ud, da RFRSH og Blast Pro Series sidst besøgte Royal Arena. Foto: Daniel Ránki

NaVi fuldender holdlisten til BLAST Pro Series: North er utilfreds

Holdlisten er blevet fuldendt til BLAST Pro Series i København, der løber af stablen allerede i næste måned. NaVi har fået den sidste invitation til eventen, og det er en skuffende nyhed i North-lejren.

Skrevet af Alexander Wilson

Den endelige deltagerliste ved BLAST Pro Series byder kun på et enkelt dansk hold i form af Astralis. Natus Vincere blev i går bekræftet som det sidste hold til eventen, og det betyder, at følgende hold kan opleves i Royal Arena til november:

 Astralis
 Natus Vincere
 FaZe
 MIBR
 NiP
 Cloud9

Det betyder altså, at North ikke får mulighed for revance i Royal Arena denne gang, og det har vakt stor skuffelse hos løverne.

Vi er naturligvis skuffede over, at organisationen bag Astrallis har valgt ikke at invitere os. Vi og spillerne var ekstremt opsatte på at spille foran et københavnsk publikum og selvfølgelig give dem mulighed for at få revanche fra de to nederlag i Stockholm for en måneds tid siden. Men igen, de bestemmer jo selv, hvem de inviterer til deres fødselsdag.“, siger Norths pressechef Christian Slot til BT.

Til trods for en skuffende nyhed for danske North-fans, så kan man glæde sig til, at fem verdensklasse hold drager til Danmark for at konkurrere med Astralis om en præmiepulje på hele 1.6 millioner kroner. Det hele kommer til at foregå i Royal Arena i København den 3. november. Du kan stadig nå at købe billet her.

Skriv et svar