SK er ude efter to nederlag ved MLG Major Lan Qualifier, og skal derfor ikke kæmpe med om 3,4 mio. kr. til marts.

Nedtur: SK ude efter rædselsfuld start

MLG Major Championship bliver uden danske SK Gaming, der efter andet nederlag på to dage er ude af kvalifikationen i Colombus.

Skrevet af Daniel Winther Pedersen – daniel@esm.dk

Det begyndte rigtig skidt for SK Gaming i holdets anden kamp ved MLG Major Lan Qualifier mod amerikanske CLG i en knald eller fald-kamp.

Mappet var Overpass, og SK begyndte kampen som T, men holdet fandt aldrig en rytme og især de mange første runder, stod der CLG på det hele.

Således var SK bagud med 12-3 ved sideskiftet, og der skulle derfor lidt af en pragtpræstation til, hvis danskerne fortsat skulle have en chance for at kvalificere sig til årets første Major til marts, hvor 1. præmien er på intet mindre end 3,4 mio. kr.

Men det danske mandskab fandt faktisk noget rigtig godt spil frem på CT-siden, hvor SK kom helt ind i kampen igen med stillingen 14-12. Den afgørende runde faldt dog ud til CLG’s fordel, og først med 15-12 og siden 16-12 vandt de kampen og skal dermed spille mod taberen af næste kamp, som står mellem Vexed og Splyce.

Dignitas er i samme situation, som SK var det, og det andet danske hold skal spille omkring klokken 20:40, hvor det også er knald eller fald.

Du kan se kampen live her:

Watch live video from MLG on www.twitch.tv

Skriv et svar