Ad billede
Foto: Skærmbillede fra Twitch.

Ninja slår alle Twitch-rekorder: Så meget tjener han

Tyler “Ninja” Blevins er absolut den mest populære streamer på Twitch for tiden, og han har netop sprunget flere rekorder på Twitch inden for streaming og tjener derfor absurd meget hver måned.

Skrevet af Emil Terkelsen – emil@esm.dk

Ninja streamer til dagligt Fortnite, der er det mest populære spil på Twitch, og det har han haft stor succes med på det seneste.

Han har nemlig slået flere rekorder på Twitch, hvilket blandt andet er over tre millioner følgere på Twitch samt over 150.000 subscribers.

De seneste tre uger har han fået over 100.000 subscribers, og kigger man udelukkende på indtægten fra subs, så tager Twitch normalt halvdelen af de 5 dollars, som det koster pr. subscribe.

Dermed tjener han intet mindre end 375.000 dollars pr. måned lige nu, hvilket svarer til omkring 2,3 millioner danske kroner, og det kunne sagtens være mere, da flere af de største streamere har unikke samarbejdsaftaler med Twitch, der sikrer dem en større del af subscriber-pengene.

Udover subscriber-pengene er der også personlige donationer samt sponsorater, så det løber sandsynligvis op i mange millioner kroner om måneden.

Han er lige nu LIVE på Twitch med omkring 100.000 seere, og du kan se ham i Fortnite, hvor han betragtes som værende en af de bedste i verden til spillet:

Se livevideo fra Ninja på www.twitch.tv

Skriv et svar