Ninja viser sit nye analytikerbord, hvorfra han lover masser af nyt content. Foto: Skærmbillede fra YouTube / Ninja

Ninjas nye streaming-rum: Se forvandlingen

Ninja er ikke i tvivl. Det nye streaming-rum er det fedeste på hele Twitch. I en ny video kan du se, hvordan det er blevet skabt.

– af William Demant

For den trofaste Ninja-fan er det nye streaming-rum ikke gået ubemærket hen. Rummet, som Ninja selv har døbt Ninja DoJo, er skabt i samarbejde med RedBull og er fuld af fede effekter og seje gadgets.

I en ny video viser Ninja dig, hvordan hans nye streaming-rum blev til. Videoen starter dog helt tilbage i 2012, da Ninja uploadede sin første video til YouTube og lagde grundstenene til sin kommende kæmpe karriere.

Og der er ingen tvivl om, at Ninja i løbet af det sidste års tid har skabt en helt unik og værdifuld placering i den evigt voksende verdens af streamers. Ninjas særegne status kan også tydeligt i det nyanlagte streaming-rum, der byder på flere TV-skærme, et avanceret kamerastyringssystem (med særligt kamera til Ninjas hund), justerbar belysning med tilhørende discokugle.

Desuden indeholder det nye streaming-rum et lille TV-studielignende analytiker-hjørne, hvorfra Ninja har lovet, at der vil komme ny og spændende content.