Foto: RFRSH Entertainment

NiP sender spiller på bænken og annoncerer legendes stop

Det svenske CS:GO-hold NiP offentliggjorde i går to store nyheder på sin hjemmeside.

Dennis “dennis” Edman er blevet sendt på bænken, hvor hans plads overtages af den blot 17-årige Nicolas “Plopski” Gonzalez.

Samtidig har holdet afsløret, at veteranspilleren Christopher “GeT_RiGhT” Alesund er på vej på pension.

GeT_RiGhT vil fortsat spille sammen med det svenske hold frem mod StarLadder Berlin Majoren senere på året, men NiP begynder allerede nu at lede efter en erstatning.

GeT_RiGhT har været hos NiP de seneste syv år og har blandt andet været med til at vinde en Major i 2014. Samtidig er han blevet kåret som verdens bedste spiller i 2013 og 2014

Plopski kommer for Ancient og overtager pladsen fra dennis blot to måneder efter, at dennis gjorde comeback. Plopski kan dog ikke spille med ved Majoren på grund af roster lock regler.

“I dag begynder vi på en rejse, der skal transformere vores Counter-Strike hold. For at fastholde positionen som et top tier hold er der brug for ændringer på holdet. Vi har nogle meget talentfulde spillere, men vi er nødt til at ændre i rollerne på holdet for at sikre, at vi spiller på et stabilt niveau over tid. Jeg er spændt på at begynde på de her ændringer, hvor det første skridt er at byde Plopski velkommen på holdet,” siger NiP’s træner, Faruk ‘“pita” Pita til NiP’s hjemmeside.

“Jeg er utrolig glad for at have fået den her mulighed. For mig er det her en drøm, der er gået i opfyldelse. Jeg har kunnet lide det her hold, siden jeg var dreng, og det har været et mål for mig at komme til at spille for dem. Jeg kan stadig ikke tro på det her,” siger Plopski til NiP’s hjemmeside og fortsætter:

“Min ambition er at spille CS:GO og være glad, mens jeg gør det, i så mange år som muligt. Jeg vil vinde, fortsætte med at lære fantastiske personer at kende og arbejde hårdere end nogensinde før. Jeg føler, NiP er det perfekte sted for mig til at forfølge mine mål. Jeg kan ikke vente med at spille med de her meget talentfulde spillere. Jeg er sikker på, at jeg har en masse at lære fra dem.”

Skriv et svar