k0nfig har nu rekorden for flest kills i en kamp i regulær spilletid. Foto: Adela Sznajder via DreamHack, Flickr.

North inden StarSeries: Vi skal præstere, ellers hører vi ikke til top 5

Kristian “K0nfig” Wienecke mener, at North kan vinde StarSeries, men det vigtigste er at vise, at North hører til i top 5 i verden.

Skrevet af Daniel Winther Pedersen – daniel@esm.dk

Det danske CS:GO-hold North har haft et lige ved at næsten år indtil videre i 2017.

Ved ELEAGUE Majoren blev det til en kvartfinale, mens det ved DreamHack Masters Las Vegas blev til en semifinale. Ved IEM Katowice røg North også ud i kvartfinalen.

Det skal der ifølge Kristian “K0nfig” Wienecke fra North laves om på, når der i starten af april skal spilles SL i-League StarSeries i Kiev, Ukraine.

“Sidst vi spillede StarSeries kom vi i semifinalen. Havde vi slået G2 i den semifinale, havde vi vundet turneringen. Vi plejer at spille en dårlig åbningskamp, men så skal vi bare i gang derefter. Hvis alle kommer i gang i turneringen, og alle er glade og tilfredse, og ingen skælder ud, så burde vi kunne vinde turneringen,” siger Kristian “K0nfig” Wienecke i et interview med EOddset.

Det er dog nogle ret prominente hold, som deltager ved turneringen i Kiev.

Ud over North er nemlig også danske Astralis på deltagerlisten. Også Virtus.pro, Immortals, fnatic, Na’Vi, FaZe og CLG er med.

Men Kristian “K0nfig” Wienecke mener, at North, der ligger nummer fem på verdensranglisten, skal sigte højt, selvom deltagerlisten er fyldt med verdensklassehold.

“Vi må se, hvem vi skal møde i Kiev, og så skal vi vise, at vi kan slå de bedste hold. Hvis vi ikke kan slå de bedste, hører vi ikke til i top 5,” siger han.

Norths kaptajn, Mathias “MSL” Lauridsen, tror også på chancerne for at gå hele vejen og tage den samlede sejr.

Sammen med holdets træner Casper “Ruggah” Due, skal han gøre holdet klar.

“Jeg skal gøre vores hold klar, have vores spillestil og taktik klar, så alle er med på den og sikre i, hvad vi gør i alle maps. Casper står for at se demoer igennem af vores modstandere og fortæller mig, hvad jeg skal være opmærksom på. Jeg ser selvfølgelig også demoer. Det bliver en svær turnering, men vi kan vinde den. Vi kan også nemt ryge ud, fordi der er så mange gode hold i tiden,” siger Mathias “MSL” Lauridsen.

Du kan se hele videoen via dette link.