Ad billede
Nu kan du møde Markus "Kjaerbye" Kjærbye og dyste mod ham 1 on 1. Foto: North.

North og Kjaerbye debuterer på LAN i aften

Den næste store turnering er netop gået i gang, og her er SK Gaming i gang i en kamp mod “swag” og co. fra Torqued, mens Norths nye hold og Heroic skal i aktion senere.

Skrevet af Emil Terkelsen – emil@esm.dk

Turneringen hedder cs_summit 2 og har 150.000 dollars på højkant svarende til lidt over 900.000 kroner.

Der er flere store hold tilstede ved turneringen, der startede for en lille time siden, og det er blandt andre SK Gaming, Major-vinderne Cloud9 samt to danske hold North og Heroic.

Det mest interessante bliver at se det nye North-hold i aktion, der har fået “mertz” og tidligere Astralis-spiller “Kjaerbye” ind på holdet.

Lige nu er SK Gaming i gang mod amerikanske Torqued, der består af flere spillere fra matchfixing-skandalen i 2014 i form af swag, “steel” og “AZK”. De har dog tilladelse til at spille, da det kun er Valve, som har forsat deres livstids-udelukkelse fra Majors, mens andre turneringsarrangører har åbnet op for dem.

Først senere i aften skal de danske hold i aktion, tiderne er dog lidt skæve for især Heroic-kampen, da turneringen afholdes i USA, Los Angeles.

21.00: North vs. Vega Squadron

00.00: NiP vs. Liquid

03.00: Cloud9 vs. Heroic

Se livevideo fra BeyondTheSummit på www.twitch.tv

Skriv et svar