Valde og co. er desværre ude af ESL One Cologne. Foto: Skærmbillede fra traileren.

North med ny dokumentarserie; Trailer ude nu

Norths nye dokumentarserie vil blandt andet belyse deres dårlige præstation ved ELEAGUE Majoren, og vil dermed sandsynligvis også give et mere uddybende svar på grunden til deres udskiftninger.

Skrevet af Emil Terkelsen – emil@esm.dk

Astralis har tidligere haft succes med deres dokumentarserie kaldt, To The Stars, og nu følger North trop, da der er en dokumentarserie på vej fra holdet.

Dokumentarserien bliver kaldt Roar, og der vil komme et nyt afsnit hver måned, afslører traileren.

Ligeledes viser traileren, at dokumentarserien også vil vise billeder fra deres skuffelse ved ELEAGUE Majoren, og i forlængelse af dette forventes det, at de også sætter fokus på deres holdudskiftninger.

Det første afsnit udkommer om to dage den 15. februar klokken 18.00, men allerede nu kan traileren fra den kommende dokumentarserie ses: