MSL er lykkelig over gårsdagens sejr. Foto: Pierre Yves Laroche via Dreamhack.

North og Heroic skal på slagmarken

I aften skal der dystes i ESL Pro League, og her skal Danmarks 2.- og 3. bedste hold, Heroic og North, i kamp mod henholdsvis HellRaisers og LDLC.

Skrevet af Alexander Wilson

Der skal i aften afvikles fire kampe i den syvende sæson af ESL Pro League, og her står Heroic og North klar, når de skal møde henholdsvis HellRaisers og LDLC. Heroic skal i kamp mod HellRaisers på Inferno og Mirage, imens North møder LDLC på Mirage og Overpass.

Heroic har det seneste stykke tid leveret fine resultater efter Ruben “RUBINO” Villarroel sluttede sig til holdkortet, og de slog blandt andre HellRaisers 2-0 til StarSeries i-League den 18. februar, og de må derfor også ses som favoritter i aftenens opgør.

Ligeledes har det forholdsvis nye North-mandskab været velspillende de seneste uger med sejre over Natus Vincere, Ninjas in Pyjamas og så sent som i går en sejr over StarSeries i-League-vinderne fra mousesports. Derfor er danskerne fra North også favoritter i aften, når de støder sammen med LDLC.

Aftenens kampe ser ud som følgende:

19.15: HellRaisers vs. Heroic

20.20: Heroic vs. HellRaisers

21.30: LDLC vs. North

22.35: North vs. LDLC

Kampene kan ses på streamen herunder.

Skriv et svar