Arkiv. Foto: Adela Sznajder via DreamHack

North overlever til StarSeries efter sejr over storhold

Det danske CS:GO-hold North har bestemt ikke haft det nemt til
StarSeries i-League Season 7 i Shanghai, efter de lagde ud med to nederlag.

Turneringen bliver spillet efter swiss-formatet, hvor et hold ryger ud, hvis det taber tre gange, men får lov at gå videre, hvis det vinder tre gange.

Efter de to indledende nederlag, stod det derfor 0-2 til North, men den danske organisation har formået at holde sig i live, efter de først tog en sejr over Panda Gaming og nu det brasilianske hold MiBR.

Derved står det nu 2-2 til North, og de er derfor én runde fra at ryge ud eller komme videre.

I kampen mod MiBR kom brasilianerne bedst fra land på første map, men det lykkedes North at få styr på spillet, da de kom helt op og føre 10-5. Slutteligt kunne de også tage sejren over MiBR.

Det næste map var Inferno, og også her lagde MiBR ud med at trække det længste strå, inden North tog sejren 16-8.

Resultatet betyder, at North i morgen skal ud i en knald eller fald kamp, hvorfra vinderen går videre til slutspillet, mens taberen ryger helt ud. Modstanderen er endnu ikke på plads.

I alt er der en præmiepulje på cirka 1,6 millioner danske kroner til StarSeries-turneringen.

Skriv et svar