North slog FaZe: Vendte 0-2 til 3-2

Efter at have været godt nede i kulkælderen efter at have tabt de to første kampe til Starladder Finals sæson 7, så kæmpede de danske drenge sig tilbage, og kunne onsdag eftermiddag sikre sig en plads i kvartfinalen efter en sikker sejr over FaZe på 2-0.

North havde startet turneringen med at tabe til NRG og derefter til NiP, og det så derfor meget svært ud for dem at kvalificere sig til de afgørende kampe i LAN-turneringen.

Men med en sejr over først Panda Gaming, derefter MiBR og slutteligt FaZe, er de nu kommet skridtet videre deres første trofæ i 2019.

I kvartfinalen har North trukket svenske Fnatic. Sidst de to hold spillede var den 3. november 2018, hvor North rent faktisk trak sig sejrrigt ud af to baner i streg. 16-12 på Inferno og 16-14 på Mirage.

Det er dog en del måneder siden, og Fnatic har vist storform til Starladder, hvor de indtil videre er ubesejret.

Kampen er sat til at gå i gang klokken 09 om morgenen fredag.

https://twitter.com/TheNorthIsHere/status/1113460718840496130

2 kommentare

Skriv et svar