Ad billede
Nu har dine venner ingen undskyldninger for ikke at prøve deres evner i CS:GO. Foto: Valve

Ny Superligaklub går ind i eSport med CS:GO-hold

Endnu en Superligaklub følger nu trop, da den nordjyske klub, Hobro IK, har valgt at gå ind i eSport ved erhverve sig et CS:GO-hold.

Skrevet af Emil Terkelsen – emil@esm.dk

Flere Superligaklubber heriblandt FCK, AGF og AC Horsens har allerede gjort deres indtog i CS:GO, men nu kommer der endnu et navn på banen, da Hobro IK fra dags dato også har valgt at gå ind i eSport.

“Vi kan jo se, at e-sport er en hastigt voksende sportsgren, og alt tyder på, at interessen kun vil stige i de kommende år. Der uden tvivl et stort potentiale i e-sport, som endnu ikke udnyttes til fulde, og vi håber på, at vi med det nye samarbejde kan være med til at tage e-sport i Hobro og i hele Mariagerfjord Kommune til nye højder”, siger formand i foreningen Hobro IK, Per Andersen, i en pressemeddelelse.

Hobro vil samarbejde med SuperNova eSport, og de vil sammen fremover stå for både en foreningsdel samt en elitedel, hvor de allerede har erhvervet sig et CS:GO hold til sidstnævnte.

Holdet er dog et stykke nede af ranglisten i Danmark, og derfor forventes de heller ikke at blive en del af den danske top10 inden for nær fremtid hvorfor, at det sandsynligvis er et langtidsprojekt.

CS:GO-holdet vil gå under navnet Hobro Vikings og består af følgende fem:

 Rasmus “Pertew” Lausen
 Lucas “gudluc4z” Jørgensen
 Rasmus “PihL” Pihl
 Sebastian “SLIZE” Lise
 Mark “LyMZ” Nørhede

Skriv et svar