Ny verdensrangliste byder på op- og nedture for danskerholdene

Vi har netop taget hul på sommerens sidste måned, august, og derfor er HLTV selvfølgelig også klar med en opdateret verdensrangliste, som sender Danmarks tre bedste CS:GO-hold i hver sin retning.

Skrevet af Daniel Winther Pedersen – daniel@esm.dk

HLTV’s verdensrangliste er netop blevet opdateret med CS:GO-holdenes juli-resultater inkluderet.

For Danmarks tre bedste CS:GO-hold, Astralis, Team Dignitas og Team X betyder det en optur, en nedtur og status quo.

Astralis fik vist sig frem i både Majoren ESL One Cologne og i ELEAGUE Season final i juli måned.

Ved Majoren havde Danmarks bedste CS:GO-hold Lukas “Gla1ve” Rossander med i stedet for Markus “Kjaerbye” Kjærbye, da han var låst til turneringen.

På trods af en stand in lykkedes det Astralis at komme videre fra gruppespillet, hvorefter danskerne måtte pakke taskerne sammen igen efter et nederlag til Virtus.Pro i kvartfinalen.

Ved ELEAGUE røg Astralis også ud i kvartfinalen, denne gang til tyske mousesports.

Men på trods af, at det ikke blev til mere end top otte ved de to store turneringer, skrabte det danske mandskab nok point sammen til at avancere en enkelt plads på verdensrangliste og er nu nummer 6.

Omvendt har Team Dignitas taget et større dyk på verdensranglisten.

Det er været få med kampe for det danske mandskab, der dog var med til Majoren i Køln, hvor man røg ud i gruppespillet.

Samtidig har holdet skilt sig af med Jesper “Tenzki” Mikalski og hentet Emil “Magiskb0y” Reif ind i stedet for.

Team Dignitas er røget fem pladser ned på verdensranglisten i forhold til juli måned og ligger nu nummer 19.

To pladser efter Team Dignitas er Team X, det tidligere SK-mandskab, på en 21.-plads. Det var samme placering, som holdet havde i juli måned, og det er derfor status quo for Danmarks tredjebedste CS:GO-mandskab, der dog haler ind på Team Dignitas.

Øverst på listen er brasilianske SK Gaming stadig at finde, mens svenske fnatic er rykket op på andenpladsen.

Den store højdespringer i toppen af listen er polske Virtus.Pro, der går fem pladser frem og nu er rangeret som det tredjebedste hold i verden.

Sådan ser verdensranglisten ud i august. Foto: Fra HLTV.org

Sådan ser verdensranglisten ud i juli. Foto: Fra HLTV.org

Skriv et svar