Fortnite har mere end 200 millioner spillere registreret. Foto: Epic Games

Nye tal: Fortnite når vanvittig milepæl

Epic Games bliver ved og ved og ved og ved…

Fortnites vanvittige succes ser ikke ud til at stoppe lige foreløbigt. Nye tal offentliggjort af Bloomberg viser, at spillet stadig vokser med voldsom hast og har flere spillere end nogensinde før.

Den seneste tal afslører således, at det populære spil nu kan prale af 200 millioner registrerede spillere, hvilket er 60 procent flere end i juni, hvor Epic Games sidst offentliggjorde spillerstatistikker.

På trods af at de 200 millioner registrerede brugere er ganske imponerende, er det svært at vide hvor mange af brugerne, der er aktive. Man må dog antage, at det er en ganske god slat. Tidligere på måneden skrev Dotesport således, at ansatte i Epic Games havde bekræftet rygtet om, at spillet havde op mod 8,3 millioner spillere online på én gang.

Skriv et svar