Officielt: North er tilbage i top10

Efter en række solide præstationer, har North fundet vej til en top10-placering på HLTVs prestigefyldte verdensrangliste. Danskerne befinder sig på niendepladsen, blot 6 point foran MiBR, der er røget ud af top10 og er nede som nummer 11.

Det er fortsat Liquid, der fører. Astralis var ellers i spil ved ECS-finalerne, men eftersom de røg relativt tidligt ud af turneringen, var de aldrig tæt på at overhale Liquid.

Tværtimod kan de nu mærke endnu flere hold i ryggen. Ved turneringen i London var det FURIA, der slog Astralis ud. De fortsatte deres flotte spil og gik hele vejen i finalen, hvor de tabte til Vitality. Det har resulteret i at de hopper seks pladser på verdensranglisten og indtager femtepladsen.

Fjerdepladsen går fortsat til Vitality, hvilket den også gjorde for en uge siden. Til gengæld har de fået en del flere point, hvorfor de nærmer sig Astralis. Således har de 659 point, og er kun 99 point efter Astralis på andenpladsen.

Skriv et svar