Ad billede
JUGi spillede en flot kamp mod NiP. Foto: Adela Sznajder via Dreamhack

OpTic slår NiP; Danskerne er en kamp fra Majoren

OpTic slog for kort tid siden svenske NiP, og dermed er de videre til Upper-bracket finalen, hvor de med en sejr mod finske ENCE kan sikre sig en plads ved FACEIT Majoren.

Skrevet af Emil Terkelsen – emil@esm.dk

Danske OpTic har vist god form ved den europæiske Minor, hvor de endnu ikke har tabt en kamp.

De slog ligeledes for kort tid siden NiP i en kamp, der måtte ud på tre maps, men danskerne viste dog stor klasse på det sidste map, Inferno, hvor de slog dem med 16-3.

Dermed er de videre til Upper-bracket finalen mod ENCE, hvor vinderen af kampen vil sikre sig en plads ved den kommende Major i London i september.

Næste kamp i turneringen er i lower-bracket, hvor danske Sprout skal ud på en svær opgave mod NiP.

Kampen starter inden for en halv time og kan følges lige her:

Se livevideo fra FACEIT TV på www.twitch.tv

Skriv et svar