Optic Gaming hentede omkring jul refrezh til deres organisation. Foto: Optic Gaming

Optic stadig med i opløbet om 500.000 dollars

Natten til onsdag spillede Optic Gaming sig i kvartfinalen til WESG i Kina. De slog thailandske Alpha Red 16-7 og 16-8. Nu venter der dog noget større modstand, da de skal op mod svenske fnatic.

Turneringen har en præmiepulje på i alt 890.000 dollars, hvoraf førstepladsen tager svimlende 500.000 af dem med hjem.

Der skal en særdeles flot præstation til fra de fem danske drenge, hvis de skal gå hele vejen, for lige siden de fem stjernefrø startede med at spille under Optic gaming-organisationen, har deres præstationer været utroligt svingende.

Andre store hold der stadig er tilbage i turneringen er MiBR, G2 og Valiance.

Turneringen skulle originalt have haft 32 deltagende holde, men da fire meldte afbud endte “kun” 28 med at tage afsted. Turneringen har et maks på ét hold per land, og er derfor flere gange blevet kaldet VM i CS:GO.

Flere af landene har derfor også et miks af spillere fra flere forskellige hold. Eksempelvis havde Rusland sendt spillere med fra tre forskellige hold under ét samlet banner. De måtte dog sige farvel til turnerigen, da de tabte forholdsvist sikkert til fnatic.

Skriv et svar