Foto: Overwatch League/Blizzard

Overwatch League skrotter omstridt møntkast

Efter at der flere gange er blevet kastet plat eller krone i forbindelse med seedingen til de kommende Overwatch World League playoffs, er møntkastningen nu blevet droppet igen.

Det oplyser Overwatch Leagues manager, der har været ansvarlig for de omstridte møntkast, Nate Nanzer.

Et af møntkastene skabte stor forvirring, efter Philadelphia Fusion og Toronto Defiant delte en tredjeplads. Her skulle der slås plat eller krone, så holdene kunne blive seedet.

Her valgte Philadelphia Fusion krone, mens Toronto tog plat.

Selvom mønten landede på plat, gav Nate Nanzer fejlagtigt tredjepladsen til Philadelphia Fusion. Han fik dog hurtigt løst situationen via en livestream og en post på Twitter.

Men manageren har nu valgt at skrotte ordningen igen, så der i fremtiden ikke vil ske lignende fejl.

Philadelphia Fusion skal spille mod Atlanta Reign, mens Toronto Defiant skal op imod San Francisco Shock. Begge kampe finder sted fredag den 22. marts.

Skriv et svar